FacebookTwitter
A+ A A-

To Nordfynske Stjernepriser’ til KGI!

De Nordfynske Stjernepriser 2014 blev uddelt i Otterup Hallen i aftes fredag d. 22.maj.

KGI var repræsenteret i to kategorier og vandt begge!

Vindere af ’Årets ildsjæl’ i Nordfyns Kommune 2014: Dorte og Mogens , KGI

Dorte og Mogens er kræfterne bag Klinte Grindløse IF’s succesfulde ’Ungdomsklub’, som har eksisteret i 7 år.  

Hver onsdag aften mellem 18.30-21.30 myldrer unge mennesker fra 6. klasse til ca. 16-18 år til Klintes klubhus.

Det er ikke kun de lokale unge der kommer, det er også deres venner fra både Bogense, Krogsbølle og Løkkemarkskolen. Der er ofte omkring 30 unge pr. aften. De unge kommer for at hygge med hinanden både i klubhuset hvor de sammen ser fodbold i tv, spiller på playstation, diverse bræt- og kortspil, de er også aktive på fodboldbanerne og i gymnastiksalen. Dorte og Mogens skaber et miljø hvor der er rart at være. De har ofte bagværk med hjemmefra, lytter interesseret på de unge, spiller med dem og forsøger ikke at være opdragende (som mor og far plejer at være). De giver de unge et fristed og mødested, og de unge kan mærke at Dorte og Mogens oprigtigt nyder deres selskab. Det er et uvurderligt stykke frivilligt arbejde Dorte og Mogens har gjort gennem mange år. De styrker fællesskabet blandt de unge og skaber mulighed for at de unge kan mødes selvom de ikke længere går i klasse sammen og på samme skole.

Vindere af ’Årets projekt’ i Nordfyns Kommune 2014: Klinte Grindløse IF og Morud IF (FC Nordfyn blev repræsenteret af trænere/ledere bag holdet)

FC Nordfyn er et 2 år gammelt holdsamarbejde mellem Morud IF og Klinte Grindløse IF´s fodbolddrenge med årgang 1998 og 1999. Drengene har både som U14, U15 og U17 hold vundet deres række både udendørs og i indendørs fodbold samt i futsal. I oktober 2014 vandt holdet deres mesterrække, hvilket medførte oprykning til 2. division vest, hvor drengene nu spiller mod Ikast, Silkeborg, Horsens, Vejle etc.

Drengene fra FC Nordfyn kommer fra mange forskellige klubber. Med FC Nordfyn har Morud IF og Klinte Grindløse IF formået at skabe et alternativ til de store Odense klubber som normalt tiltrækker fodbold talenterne fra Nordfyns Kommune. Trænerne og folkene omkring holdet har formået at skabe en rar klubånd, hvor drengene både udvikler sig fodboldmæssigt  og menneskeligt og hvor drengene har et stærkt kammeratskab.

 

Det var SÅ FORTJENT! Kh. Rikke.

Skriv en kommentar

Sørg for at udfylde de obligatoriske felter mærket med (*) Almindellig HTML kode er tilladt.

Til toppen

Login eller Registrer

LOG IN