Sportsugen 2015
- Tirsdag, 14 Juli 2015 12:23
- Skriftstørrelse Mindre skrift større skriftstørrelse
- Udskriv
Så nærmer tiden sig for den berømte – berygtede sportsuge i KGI.
Den finder sted i lighed med sidste år i uge 31 fra onsdag til og med søndag.
Mød op fordi du simpelthen ikke kan lade være. Du vil hygge med gamle og nye venner og have det sjovt med sport og aktiviteter.
Der vil som tidligere år være faste aktiviteter i programmet. Firmafodbold ”Uge avisen Nordfyn Cup” – og i år med flere nye præmier i de forskellige puljer. Kokage kastning, boder, bykampe, ølkassestabling gudstjeneste og fest i teltet fredag og lørdag.
Fredag er der Karaoke og lørdag kommer En Lille Pose Støj og laver meget støj i teltet. Menuen er også lidt anderledet i år. Skynd dig at købe billet inden torsdag i uge 31 da du sparer en del. Billetterne kan købes i forsalg i Nørreby Brugs.
Nogle af de nye tiltag i år er Yoga i det fri, folkedans, speed badminton, beerpong, kongespil, ølympiade, straffesparks konkurrence og foto konkurrence med præmier for blot at nævne nogle af de mange aktiviteter der løber af stablen i løbet af ugen. Der vil i løbet af sportsugen være live streaming fra fodboldkampene så disse kan følges ”live” i teltet.
Så gå ikke glip af en forrygende uge 31 i Nørreby ved KGI.
Vi glæder os til at se dig, som hjælper og eller deltager.