FacebookTwitter
A+ A A-

Nyt fra KGI, april 2022

For jer der ikke kender os, står KGI for Klinte Grindløse Idrætsforening.

Vi er en lille idrætsforening som har base i klubhuset på Klintevej 48 b i Nørreby. 

I 2021 fejrede KGI klubbens 50 års jubilæum i sportsugen.

Hvilke idrætsgrene kan du gå til i KGI?

Vi har et veteran herre fodbold hold, der i sommerhalvåret spiller fodboldkampe i OB70 turneringen hver torsdag. 

(Kontakt evt. Steen Anker på mobil 24237401)

Vi har også tre voksen gymnastik hold: mixhold, herreholdet Deform samt et yoga hold. 

Mixholdet og Deform holdet laver i vinterhalvåret gymnastik på den tidligere Klinteskole, de har begge holdt afslutning her før påske.

Skolen får snart nye ejere, og det er vores håb og klare forventning, at vi fortsat kan lave gymnastik på skolen igen til oktober.

Yogaholdet træner hver torsdag kl. 19.00-20.15 frem til d. 2. juni i Nordfyns Lagerhotels store lyse mødelokale med udsigt over Nærå Stranden. 

Det er på Skærvej 54, Nørreby. 

(Kontakt evt. yogainstruktør og fysioterapeut Karin Madsen på mobil 72536207)

For tiden har KGI desværre ingen børne/ungdomshold. Det håber vi meget på snart at kunne lave om på. (se opslag på KGIs Facebookside)

Vi har også planer om opstart af Gåhold som en sommeraktivitet, med start fra mandag d. 25. april kl. 18.30. (se opslag på KGIs Facebookside)

Sportsugen - et fællesskab for os alle 

I uge 31 (onsdag til søndag) afholder idrætsforeningen en sportsuge, som er for alle uanset om man er medlem eller ej, går op i sport eller ej. Det er nogle utroligt hyggelige dage, hvor man bl.a. kan deltage i - eller se på - kæmpe bordfodbold, firmafodbold, ølkassestabling, hygge på pladsen med naboer eller venner, prøve lykken i tombolaen, se på kokagekast, eller feste til live musik i teltet. 

For børnene er der hoppepude og aktiviteter. Der sælges mad og drikke i teltene. 

Man må ikke selv medbringe drikkelse til sportsugen.

KGI’s klubblad ‘3. Halvleg’ uddeles i lokalområdet i juli måned. Her kan man læse om klubbens arbejde, om sportsugen og se hvilke sponsorer der støtter os. 

I august måned afholder KGI sponsorcykelløb en dag sammen med Bogense gymnastik og idrætsforening i centrum af Bogense by.

Hvordan støtter man KGI?

Har man lyst til at støtte KGI, er der utroligt mange måder at gøre det på. Man kan fx:

- købe en KGI aktie for 200 kr, (så deltager man automatisk i en lodtrækning om tre flotte pengepræmier ved årets generalforsamling i marts) 

- man kan hjælpe med små eller større frivillige opgaver i årets løb i og omkring klubhuset, eller til sponsorcykelløbet eller i sportsugen, hvor der er alle typer opgaver fx stå i madboder, bar, tombola, lave mad, hjælpe med at sætte telte op, oprydning på pladsen i løbet af ugen etc. Endelig kan hjælpen også være i form af hjælp til foreningens hjemmeside og sociale medier.

- Man kan købe en annonce i vores klubblad

- købe en bandereklame på kampbanen

- sponsorere et beløb eller præmier til sportsugens firmafodbold eller tombola. 

- Man kan deltage som cykelrytter ved sponsorcykelløbet og hjælpe med at samle penge ind til foreningerne via sit eget netværk, eller man kan støtte nogle af KGIs cykelryttere med et fast beløb eller et beløb pr. kørt kilometer på 1 time.

- Man kan købe sin benzin/diesel ved OK tankene, som findes over hele landet. Det kræver et OK benzinkort, hvor man har angivet, at klubben man vil støtte er Klinte Grindløse Idrætsforening.

- Med en FynskSupport-aftale kan du også støtte KGI når du køber el eller naturgas. Det, du skal gøre, er at vælge Klinte Grindløse Idrætsforening, så giver EnergiFyn et fast beløb til foreningen, hver gang du bruger el eller naturgas i dit hjem. Det koster ikke ekstra, og det påvirker ikke dit energiforbrug. De betaler hele støtten.

Kontakt hellere end gerne Rikke Øxenberg Hansen, formand i KGI.

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / mobil 21281358. 

Eller andre i bestyrelsen eller i sportsugeudvalget.

Skriv en kommentar

Sørg for at udfylde de obligatoriske felter mærket med (*) Almindellig HTML kode er tilladt.

Til toppen

Login eller Registrer

LOG IN